Hvorfor 9 ud af 10 handelsstrategier fejler
Af de 227 strategivarianter, vi har testet indtil nu, er 89% fejlet. Det er ikke uheld og heller ikke et problem hos os: sådan går det som regel, når man tester ærligt. Herunder forklarer vi trin for trin hvorfor — og hvad du skal holde øje med, når nogen viser dig en strategi eller en handelsrobot, der „helt sikkert virker”.
1. Held ligner præcis dygtighed
Forestil dig 200 personer, der slår plat eller krone hver dag: krone betyder +1%, plat −1%. Ingen har nogen fordel. Efter et år er nogle i plus og andre i minus — og den bedste af dem ligner et geni. Vi har simuleret det:
Det er præcis, hvad der sker, når du prøver mange strategier på historiske data. Tester du 200 idéer, vil nogle få se fremragende ud af ren tilfældighed. Problemet er ikke, at gode strategier ikke findes — problemet er, at du ikke kan se, om en strategi er god eller bare heldig, når du kun ser på fortiden.
Spørg, hvor mange varianter der blev prøvet, før man nåede frem til den, du får vist. Et godt resultat fundet på 3 forsøg betyder noget; et fundet på 300 betyder næsten ingenting.
2. Du justerer, til det ser pænt ud
Den anden fælde er mere subtil. Du har en idé, tester den, og den er svag. Du ændrer en regel lidt — den bliver bedre. Du ændrer igen og igen. Efter 20 justeringer ser strategien fejlfri ud på fortiden. Men hver justering har „lært” støjen i de data, ikke en reel markedsmekanisme. Strategien beskriver fortiden perfekt og intet om fremtiden.
Fænomenet hedder overtilpasning. Det typiske tegn: meget præcise regler som „køb, når indikatoren krydser 37,5, men kun tirsdag og torsdag”, uden nogen forklaring på, hvorfor det skulle virke.
Regler, omkostninger og succeskriterier skrives ned og forsegles med et digitalt fingeraftryk før testen, så de ikke kan justeres efter resultatet. En periode af dataene forbliver urørt og bruges kun én gang, til sidst.
3. Omkostningerne æder forskellen
Mange mønstre i markedet findes virkelig — de er bare mindre end omkostningen ved at udnytte dem. Ved hver handel betaler du forskellen mellem købs- og salgskursen (spread), kurtagen og ofte en udførelse til en lidt dårligere kurs end ventet.
En gevinst på få hundrededele procent pr. handel forsvinder efter omkostninger. Og de omkostninger, en test antager, er næsten altid lavere end de reelle. En beslægtet fælde: det omvendte af en tabende strategi bliver ikke en vinder — omkostningerne betales begge veje.
Vi måler omkostningerne på reelle udførelser i stedet for at antage dem, og vi kræver, at en strategi forbliver i plus selv ved dobbelte omkostninger.
4. Information fra fremtiden
Den hyppigste tekniske fejl: testen bruger, uden at du opdager det, information, der endnu ikke fandtes, da beslutningen blev truffet. Et par eksempler:
- beslutningen træffes ved børsens åbning, men bruger samme dags lukkekurs;
- økonomiske data, der senere er blevet revideret, bruges, som om de var kendt fra starten;
- testen tager udgangspunkt i dagens liste over virksomheder — hvor de konkursramte er forsvundet, så strategien ser ud til at have „undgået” konkurserne.
Den slags fejl giver spektakulære resultater. Derfor gælder det hos os, at et for flot resultat på en simpel idé behandles som en fejl, indtil det modsatte er bevist.
Hver simuleret beslutning bruger kun det, man vidste på det tidspunkt — også listen over virksomheder og data, som de blev offentliggjort dengang.
5. Markedet ændrer sig
Selv en reel effekt varer ikke evigt. Når et mønster bliver kendt, udnytter flere det, og fordelen skrumper eller forsvinder. Regler, teknologi og folkene i markedet ændrer sig også. En strategi, der virkede glimrende i nogle år, kan holde helt op med at virke i de følgende år — vi har haft rigtig gode idéer i opbygningsperioden, som forsvandt helt i den usete periode.
Den periode, vi holder urørt, er den nyeste, og en strategi skal være positiv i de fleste år, ikke kun i en heldig periode.
6. For få handler
20 vindende handler ud af 30 kan virke overbevisende, men statistisk beviser de næsten intet: et lige så godt resultat opstår ofte af rent held. Du skal bruge hundredvis af handler under forskellige markedsforhold for at skelne en fordel fra held.
Vi kræver et statistisk signifikant resultat og sammenligner hver strategi med en kontroltest: de samme regler, men med tilfældigt valgte indgangstidspunkter. Slår den ikke kontroltesten klart, har den ingen fordel.
7. Simulering er ikke virkelighed
Selv en strategi, der består alle test på historiske data, kan opføre sig anderledes i virkeligheden: ordrer udføres senere eller kun delvist, på visse tidspunkter er der færre købere og sælgere, og forbindelsen har forsinkelser. Derfor kører strategierne i månedsvis på demokonti, dag for dag, før der bruges rigtige penge, og de skal gengive simuleringen præcist.
Og denne fremadrettede test kan ikke bevise på få måneder, at en strategi er god — den kan kun afvise den i tide. Gode resultater tages ikke som bevis; dårlige stopper strategien med det samme.
Kort fortalt: fælderne og forsvaret
| Fælden | Sådan beskytter vi os |
|---|---|
| Held forvekslet med dygtighed | Vi tæller alle afprøvede varianter; vi kræver et statistisk signifikant resultat |
| Justering, indtil det ser flot ud | Forseglede regler før testen; usete data bruges kun én gang |
| Omkostninger ignoreres | Omkostninger målt på reelle handler; strategien skal klare dobbelte omkostninger |
| Information fra fremtiden | Hver beslutning bruger kun det, man vidste på det tidspunkt |
| Markedet ændrer sig | Den usete periode er den nyeste; positiv i de fleste år |
| For få handler | Kontroltest med tilfældige indgange |
| Simulering er ikke virkelighed | Fremadrettet test på demokonti; rigtige penge først til sidst, og kun få |
Hvad du skal være opmærksom på, når nogen viser dig en strategi eller en robot
Uanset om det er et kursus, en gruppe, en „robot, der tjener penge af sig selv”, eller et tilbud om at forvalte dine penge, bør disse tegn få dig til at stoppe op og spørge mere ind:
- Den lover garanteret eller „risikofri” gevinst. Ingen reel strategi kan garantere en gevinst.
- Den viser kun en test på fortiden, uden resultater på usete data eller på en rigtig konto, du kan tjekke.
- Grafen stiger næsten i en lige linje, uden fald. Rigtige strategier har også tabsperioder.
- Den siger ikke, hvilke omkostninger der er medregnet, og hvad en handel faktisk koster.
- Perioden er bekvemt valgt — for eksempel kun de år, hvor hele markedet steg.
- Du ved ikke, hvor mange varianter der er afprøvet, før man nåede frem til den viste.
- Der er intet fastsat maksimalt tab og ingen klare stopregler.
- Den bruger høj gearing (margin) uden at forklare det. Gearing forstærker tabene lige så meget: et fald i markedet på 1% kan betyde 3–5% af kontoen.
- „Hemmeligheden” kan ikke efterprøves: kun skærmbilleder, ingen historik, du selv kan tjekke uafhængigt.
Hvad det betyder for dig
At 9 ud af 10 idéer falder igennem, er ikke et dårligt tegn, men et tegn på, at testene er ærlige. Forskning, hvor alle idéer bliver „vindere”, tester enten ikke nok eller narrer sig selv. Vi vil hellere afvise en idé i laboratoriet end teste den med andres penge.
Undervisningsmateriale. Det er hverken investeringsrådgivning eller et tilbud. Taleksemplerne er illustrative, og simuleringen bruger tilfældigt genererede data. Tidligere resultater, simulerede eller reelle, er ingen garanti for fremtidige resultater.